Blog Image

saxoart

Ord om streger

Jeg vil tegne ord som beskriver de streger som jeg ser og selv laver. Måske også narrestreger :-)

Tinky-Mobile

Illustreger Posted on %AM, August 29 2007 09:30:08

Tinky Winky til T-Mobile

Årets Tour de Trance rullede igen i år trods dopingskandalerne i 2006, og de danske sofa-ryttere blev bestemt ikke snydt: Tyske T-Mobile, under dræven ledelse af kammersanger Holm, førte længe holdkonkurrencen mht. uheld og kvajerter. De vandt den blodrøde førertrøje i konkurrencen “Asfalteksem og påkørsler af hunde og mennesker” – og som kryddersilden på toppen af kransekagen blev en af holdets stuntmen testet positiv i brug af ulovlige vækstfremmere. Obersturmbahnführer Holm ønskede rytteren mentalundersøgt, før han agtede at sparke ham hen på arbejdsformidlingen – og oveni kræve et års løn tilbagebetalt! Men som en skarp praktikelev på Rygters Byro´s Sportredaktion udtalte, så måtte alene navnet SINKEwitz vinke med en cykelklemme, at manden måske ikke var den skarpeste klinge på cyklen.

Blog Image

Tinky-Mobile

Selvom ikke alt er lyserødt for T-Mobile i årets udgave af Tour de France, så kårede Ekstra Bladets modeekspert i juli på DR P3 holdets cykeluniform, som den mest raffi i hele Tour-feltet … især noterede han sig det trekantede Adidas-logo, der for ham er et omvendt bøssesymbol. En anonym soigneur på T-mobile bekræfter da også via bestikkelse overfor RB´s udsendte, at Tinky Winky skulle være på vej til det tyske cykelhold.

Rabobank rev også fjerene af Tølløse-kyllingen og lukkede for kontoen, da hans mystiske rejseri i forbindelse med træningen op til Tour´en måske antydede ulovlig Salmonella i kråsen.



Bigfoot afsløret

Illustreger Posted on %AM, August 29 2007 08:54:38

BigFred:

Et sløret foto af det afskyelige snemandslignende væsen kaldet Bigfoot er blevet underlagt den nyeste digitale fototeknik. Man har længe ment, at billedet var taget på det amerikanske kontinent, men Rygters Byro kan som de første i verden afsløre, at billedet er taget på det australske kontinent i 2000 af en lokal kvinde, som ønsker at være anonym under initialerne “MD”, og RB kan nu også med 99% sikkerhed afsløre Bigfoot´s virkelige identitet …!

Blog Image